En geografisk størrelse. En samarbejdsrelation. En administrativ enhed.
Høje Taastrup Provsti er geografisk sammenfaldende med Høje Taastrup og Ishøj kommuner. I provstiet er der 9 sogne med tilsammen 10 kirker.
Provstiudvalgets opgaver er bl.a. af økonomisk art. Menighedsrådene i de enkelte sogne indsender regnskaber og budgetter til provstiudvalget, der efter at have afholdt budgetsamråd fordeler kirkeskatten til sognene. Provstiudvalget skal desuden godkende større anlægsarbejder ved kirkerne.
Provstiet hører under Helsingør Stift. Provsten er biskoppens lokale repræsentant og præsternes nærmeste foresatte. Provsten er desuden præst ved Rønnevang Kirke.
Provstisekretæren udfører en række af de daglige arbejdsopgaver for provst og provstiudvalg.
38444
medlemmer af Folkekirken
10
kirker
9
menighedsråd
18
præster
Menighedsrådenes budgetter og regnskaber kan findes på sogn.dk under det enkelte menighedsråd. Budget og regnskab for provstiudvalget kan findes på provsti.dk
Det nuværende Høje Taastrup Provsti er oprettet i 1976, men har rødder langt tilbage. Inden reformationen lå Høje Taastrup, Sengeløse, Torslunde og Ishøj sogne i Lille herred. Herfra stammer liljen i provstiets segl. Efter reformationen blev Lille herred en del af det nuværende Smørum herred.
Høje Taastrup Provstis første provst Edvard Nielsen (76-86) har skrevet om historien og provstiseglets oprindelse. Hans originale dokument kan hentes herunder.
Provster efter Jens H Edvard Nielsen har været Karen Mogensen (1986-2004), Steffen Ringgaard Andresen (2004-2017) og Søren Isak Nolsøe (2017-)
hoejetaastrup.provsti@km.dk
sins@km.dk
tlf. 26 56 37 83
Træffes bedst indenfor normal kontortid, dog er mandag fridag.
Provstikontoret er placeret ved Rønnevang Kirke. Fra kirkens parkeringsplads går man over mod kirkegården, hvor provstikontoret ligger på venstre hånd.
Fysisk fremmøde bedst efter aftale.
hoejetaastrup.provsti@km.dk
tlf. 43 71 66 28 (fastnet)
hoejetaastrup.provsti@km.dk
tlf. 43 71 66 28
Stillingen som provstisekretær er vakant
Provstikontoret er provstiets administrative enhed. Herfra forestår provstisekretæren den daglige administration og sagsbehandling overfor menighedsråd, præster, stift og kirkeministerium. Ligeledes udføres en række af provstens administrative forpligtelser overfor præster og menighedsråd i det daglige af provstisekretæren, ligesom hun yder præster og menighedsråd bistand i en vifte af forskelligartede Provstisekretæren er desuden sekretær for provstiudvalget samt regnskabsførende for provstiudvalgskassen.
Mails bedes som udgangspunkt sendt til provstiets officielle adresse hoejetaastrup.provsti@km.dk
Provstiets privatlivspolitik for besøg på denne side kan findes via dette link. Her kan du finde vores tilgængelighedserklæring.